DRInde samler landets største medievirksomhed
DR har siden 2017 brugt Colibo intranet som omdrejningspunkt for intern nyhedsformidling og wiki/dokumentationsbibliotek for de knap 4.500 medarbejdere. Løsningen hedder DRInde.
Effektivt redaktionelt værktøj
DRInde er den centrale kanal for kommunikationsafdelingen der formidler interne nyheder til hele DR. Redaktørerne kan vælge at målrette nyheder til specifikke grupper af medarbejdere, regioner eller på afdelingsniveau. Det gør, at medarbejderne oplever at nyhederne har så stor relevans som muligt.
Wiki holder styr på viden
Vigtige dokumenter som personalehåndbogen, rejseregler og guides ligger på DRInde, så alle medarbejdere har en indgang til generel viden. En del af indholdet opdateres af HR der via intranettet kan organisere og versionsstyre indholdet for medarbejderne.
DR har haft et fortrinligt samarbejde med Colibo, både i forbindelse med implementeringen af intranetløsningen og den efterfølgende support. Det har bare bekræftet os i, at vi valgte helt rigtigt, da vi indledte samarbejdet med Colibo.
- Mikkel Hvidtfeldt, Product Owner, DevOps
Nålen i intranettet
En grundlæggende men vigtig funktion på DRInde er telefonbogen, hvor alle medarbejdere i organisationen er registreret. Her kan man finde den medarbejder man søger fx via navn eller kompetencer. Resultatet viser foto, navn, titel og kontaktoplysninger. Er vedkommende på Teams kan man også klikke direkte på et link til en Teams-chat og starte dialogen der.
Smart styring af rettigheder
Intranettet samler både faste medarbejdere, og projektansatte der i kortere perioder arbejder med produktion, konceptudvikling og formidling. I en så stor organisation som DR styres brugernes rettigheder automatisk via den enkeltes AD-data, hvor eksempelvis foto, navn og afdeling ligger gemt.
Det vil sige, at når først en medarbejder er oprettet i et system følger oplysningerne med over i andre systemer som fx intranettet. Alene den funktion sparer betydelige ressourcer på manuel håndtering og reducerer fejlmargin i håndtering af medarbejderne digitalt.