Isabella Group har valgt Colibo som deres intranetleverandør. Inden længe går de i luften med deres Colibo intranet. Intranettet skal fungere som samlingspunkt for deres virksomheder i Danmark, Norge, England, Tyskland, Holland og Polen.
Brugervenligt intranet til outdoor virksomhed med internationale kontorer
Isabella Group har brugt noget tid på at finde den rigtige intranetplatform, fordi de havde brug for en brugervenlig løsning. De har nogle selskaber i udlandet, hvor man selv skal kunne lægge nyheder op, og det er nødvendigt med et intuitivt setup, så alle kan tilgå systemet uanset IT-færdigheder, hvilket var ét af de styrker, som talte for Colibo.
Med salgskontorer flere steder i Europa, var det vigtigt for Isabella, at de medarbejdere, der arbejder langt væk, kommer tættere på, så virksomheden bliver én enhed, og er på samme platform, så de kan sparre på tværs af hele organisationen og landegrænser. Netop dette har været udslagsgivende for valget af Colibo i den strategiske beslutningsproces.
Valget af Colibo
Før havde Isabella både et klassisk intranet, og en Facebook gruppe for medarbejdere. Det klassiske intranet fordrede en typisk top-down kommunikation fra den interne kommunikationsafdeling. Isabellas traditionelle intranet er bygget op omkring et website, hvor der ikke var mulighed for at medarbejderne kunne inddrages aktivt.
Isabella ønskede et dialogbaseret intranet, så virksomheden kunne blive mere homogen og komme hinanden nærmere. Det var vigtigt for Isabella, at et kommende intranet var dialogbaseret, så der var mulighed for tovejs kommunikation, i stedet for den envejs kommunikation, de havde med deres tidligere intranet.
Academy Manager Tina Skjødt, som er ansvarlig for intern kommunikation hos Isabella Group siger:
"Vi havde et ønske om en homogen kommunikationsplatform, som er opbygget mindre hierarkisk rent organisatorisk, og i stedet med mere flydende rammer. Her skal intranettet være med til at understøtte og fremme samarbejdet og vidensdeling på tværs af landegrænser og afdelinger, så vi dermed kan nedbryde silo-tænkning."
Workplace by Facebook
Sideløbende med deres intranet havde Isabella også en lukket Facebookgruppe, hvor medarbejdere kunne kommunikere.
”Facebooksiden er den der har bragt virksomheden sammen på tværs af landegrænser.” siger Tina Skjødt.
Der er dog flere ulemper ved Facebook som arbejdsplatform, idet ikke alle medarbejdere har lyst til at bruge Facebook, og det ikke er alle medarbejdere, der vil blande deres arbejde med deres private Facebook profil. Det har den konsekvens, at de medarbejdere, der ikke har en Facebook profil, ikke får alle informationer fra virksomheden.
Facebook er stort i Danmark, men det er ikke i alle lande at Facebook er så stort som det er i Danmark. Da Isabella var i gang med at kigge efter intranet-platform, havde de også Workplace by Facebook i overvejelserne, men Workplace by Facebook manglede hele dokumentsektionen; en funktion som Colibo tilbyder.