Den voksende efterspørgsel efter sociale intranetløsninger har resulteret i et samarbejde mellem en af Danmarks største leverandører af it-infrastruktur, Atea og Colibo. Colibo har indgået en langsigtet samarbejdsaftale med Atea om distribution af Colibo i Norden. Atea skal agere som distributionspartner for Colibo og leverandør af Colibo-løsningen med brug af Ateas leveranceapparat og erfarne konsulenter.
Den nye samarbejdsaftale betyder, at du fremover kan finde Colibo i Atea’s e-shop, Rethink.
Atea kommer til at levere Colibo-løsninger i hele norden, og som Nordeuropas markedsleder inden for IT-infrastruktur, kommer Atea derfor til at spille en stor rolle i udbredelsen af Colibo i norden. Vi ser frem til et rigtig godt samarbejde med Atea.
Om Atea
Atea er Danmarks foretrukne leverandør af it-infrastruktur. Med professionelle, kvalitetsbevidste og kompetente medarbejdere bistår de deres kunder med værdiskabende it-løsninger. I Danmark beskæftiger Atea omkring 1.600 medarbejdere og har en stærk lokal tilstedeværelse med afdelinger fordelt over hele landet. Som en del af Atea-koncernen er de repræsenteret i hele Norden og Baltikum. Atea-koncernen er noteret på Oslo Børs. Se mere på www.atea.dk